lørdag den 10. november 2007

LibraryThing widget - trin for trin

Allerførst skal du logge ind på LibraryThing.
1. Du starter med at vælge fanen "Værktøjer":


2. Herefter klikker du på "Lav en standard-blogwidget":


3. Du kan nu indstille din widget, som du vil have den. Det gør du med alle de forskellige dropdown-menuer i venstre side af billedet.


Når du trykker på "Make it"-knappen, kan du i højre side se, hvordan din widget kommer til at se ud. Du kan ændre så mange gange du vil, tryk hver gang på "Make it" for at se ændringerne.
Din widget kan have bogforsider som eksemplet ovenfor, men det kan også være en "forfatter-sky" (author cloud) som dette eksempel:


- eller en "tag-sky" (tag cloud) som dette:

hvor den fysiske størrelse af det enkelte forfatternavn eller det enkelte tag indikerer antallet.

4. Når du er tilfreds, skal du kopiere det lille stykke kode, der står i boksen. Og bare rolig: Det er ikke fordi, du skal til at lære noget om, hvordan man laver kode - det eneste, du skal, er at kopiere det!



5. Nu skal du logge ind på din konto på blogger.com. Gå ind under skabelon/layout og vælg "Tilføj et sideelement". Afhængigt af hvilken skabelon, du har valgt, kan du godt have flere steder, hvor du kan tilføje et nyt sideelement.



6. I næste billede vælger du det sideelement, der hedder "HTML/JavaScript", og klikker på "Føj til blog":



7. Du skal nu indsætte det stykke kode, du kopierede fra LibraryThing, over i "Indhold". Du kan også skrive en overskrift ("Titel"):


8. Til sidst gemmer du ændringerne, og - simsalabim - har du en widget fra LibraryThing på din blog.

Når du går ind og ser, hvordan det ser ud, kan du jo passende lige skrive et indlæg om dine oplevelser med at lave din widget.

Ingen kommentarer: