onsdag den 7. november 2007

Lidt om tagging

At tagge er i bund og grund det samme som at tildele emneord. Når man tagger, laver man ved hjælp af et antal nøgle- eller emneord en beskrivelse af et eller andet – et objekt. Objektet kan være et blogindlæg, et link, et billede eller noget helt fjerde.
Formålet med at tagge er, at man (og det kan være både en selv og andre) på en let måde skal kunne finde frem til objektet igen. På nøjagtig samme måde som man anvender emneord på bibliotekets materialer.
Tidligere har emneord i reglen været tildelt af eksperter. Når man snakker tagging, kan alle tagge. Man kan tagge egne objekter, men i mange sammenhænge kan man også tagge andres. Det er det, man kalder "collaborative tagging", hvilket vel kan oversættes med "samarbejdende tildeling af emneord".
Se eventuelt denne artikel om collaborative tagging.

Ingen kommentarer: